Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Bogobjekt

bogobjektPosted by Mathias Kokholm 13 Jul, 2007 12:26
Verbale Pupillers bogobjekt
I forbindelse med arrangementet udgives et bogobjekt, hvis indhold bestemmes af de inviterede forlag. Hvert forlag skal altså bidrage med et element til dette bogobjekt, som vil blive lavet i 300 nummererede eksemplarer. Objektet vil som sådan være et samlende katalog og en monstrøs antologi for de nordiske småforlags bogmesse. Et bud på en form for alternativ publicering og et vidnesbyrd om udgivelseskulturen i Norden, som den former sig fra de små forlag.

*

Eksempler på bogobjekter


Blog Image
Coll. Pferde af billedkunstneren og forfatteren Henrik Have (f. 1946), Jorindle & Joringel 1972. En stak papirer holdt sammen af to hvide fingerhandsker. Henrik Have er ikke den eneste, men sandsynligvis den mest produktive og avancerede kunstner i Danmark, når det drejer sig om bogobjekter. Han startede sin produktion af bogobjekter i perioden 1969-1971 på forlaget Unovis, hvoraf det sidste, Sun After Lunch (1971), ud af en serie på ni, må betragtes som hans litterære debut. Siden fulgte altså Coll. Pferde, og i 1974 startede han sit eget forlag, After Hand, hvor han efterfølgende udgav og stadig udgiver egne og andres værker.

* After Hand deltager i bogmessen
** Henrik Have læser op

Blog Image
THE FIRST OF APRIL 1976 (Afterhand mappe nr. 11) af fluxus-kunstneren Mogens Otto Nielsen, Edition After Hand 1976. Mappen indeholder en række forskellige tryk, frimærker, en pose med jord fra fristaden Christiania, konvolutter og fikumdik man kan fold ud og betragte i en evighed. Afterhand-mapperne var en serie af eksperimenterende litteratur- og bogobjekter.

Blog Image
Svanesøsonetterne af forfatteren Martin Larsen (f. 1969), Basilisk 2004. Bogobjektet består af en brun papæske fra Rigsarkivet, der indeholder 60 sammenkrøllede papirskugler. Folder man kuglerne ud, bliver man vidne til et kuldsejlet projekt – et kasseret værk – et forsøg på at skrive en mestersonet. Kassen indeholder skitser, internetudskrifter og notater fra en "mislykket" skabelsesproces.

* Basilisk deltager i bogmessen
** Martin Larsen læser op

Blog Image
H PRESS SERIE A 3 x 3 skandinaviske forfattere, H PRESS 2005. En meget smuk sort æske, som indeholder kæmpeark i størrelsen 30 x 90 cm, skrevet af ni forfattere fra Norge, Sverige og Danmark. Formatet på de store ark giver teksterne et ganske andet rum, end bogen kan tilbyde. Objektet er på én gang uhyre eksklusivt og konstrueret, men samtidig dirrende og åbent.

* H PRESS vil være repræsenteret på bogmessen

  • Comments(1)//blog.verbalepupiller.dk/#post2