Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Martin Glaz Serup

præsentation af forfatterePosted by Mathias Kokholm 18 Aug, 2007 13:53
Blog ImageI går udgav forfateren Martin Glaz Serup digtet Trafikken er uvirkelig (Borgen), som jeg ser meget frem til at læse (kom nu post!). Hans forrige og fjerde bog 4 var absolut en fornøjelse og viste en imponerende evne hos forfatteren til at behandle og undersøge det hobetal af sfærer det moderne menneske må overskue og korrigere imellem. Specielt var det en ”tro på at tingene hænger sammen”, - familieliv, virket som digter og tilmed den globale virkelighed - i det ”politikernes beslutninger påvirker mit kærlighedsliv”, der gjorde bogen væsentlig interessant og til tider eksplicit politisk. 4 blev udgivet i 2005 på Adressens forlag, efter en strid med Lindhardt & Ringhoff, der trak sig fra udgivelsen, da de ville satse på bøger de kunne tjene penge på, hvilket affødte en heftig debat.

Martin Glaz Serup deltager i Verbale Pupiller som konferencier under bogmessen og er desuden samarbejdspartner i forbindelse med festivalens kritikerdebatter, der arrangeres af litlive.dk/se/no, som Serup er medstifter af og redaktør på. Han er desuden en særdeles aktiv blogger med siden Kornkammer, som er et godt sted at starte, hvis man har lyst til at bevæge sig ud i den knopskydende litterære bloggosfære.

Martin Johs Møller skriver her om den nyudgivne Trafikken er uvirkelig.

Og her kan man læse et uddrag af digtet.


  • Comments(0)//blog.verbalepupiller.dk/#post11