Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Consul Pepsi & the Sweet Thunder Poetry Parade

præsentation af koncerterPosted by Mads Mygind 09 Sep, 2007 21:28
Peter Laugesen

Fra debuten i 1967 (Skrift, Borgen) til i år med allerede nu tre bogudgivelser og en cd på gaden, er der virkelig sket meget i Peter Laugesens praksis.

Netop nu er han aktuel med sin seneste digtsamling på Borgens Forlag, nemlig Vejrudsigter, en samling sjove og elegante haikudigte, der på forunderligvis undersøger både de store spørgsmål i livet og litteraturen, og i lige så høj grad lader detaljen få rum. Forfatterens hund er et gennemgående motiv i forfatterskabet og også i Vejrudsigter stikker den snuden frem.

Derudover er han – i endnu højere grad – aktuel med ikke mindre end to billedkunstnerisk-/lyriske udgivelser. Den ene (Digte på Hald) knytter sig til en nyligt åbnet udstilling på Silkeborg Kunstmuseum - der har udgivet bogen i samarbejde med Hald Hovedgård. Bogen indeholder 23 billeddigte, skrevet på Hald Hovedgaard og overført til store hvide lærreder, skrevet med kinesiske pensler og sort tusch fra Leipzig.

Dernæst har Laugesen i samarbejde med fotograf Poul Ib Henriksen skabt bogen Århus (Jyllands-Postens Forlag, 2007). Med Laugesens poetiske beskrivelser og betragtninger og Poul Ib Henriksens karakterfyldte fotografier er denne bog en kunstnerisk rejse ind i byen, og en rejse som man – selv som indfødt århusianer – vil opleve som ganske ny.
Blog ImageTil Verbale Pupiller optræder og oplæser Peter Laugesen i musikalsk selskab med bl.a. John Tchicai, en verdens(aner-)kendt saxofonist og komponist, der har spillet med jazzmusikere som Albert Ayler og John Coltrane og generelt betragtes som en fornyer af jazzmusikken med sin eksperimenterende og nytænkende tilgang til genren.

Peter Laugesen og John Tcichai har sammen (med andre) udgivet albummet Consul Pepsi & the Sweet Thunder Parade (2007). En fantastisk jazzplade, en sublim oplæsningspræstation og alt i alt et unikt møde mellem to former for musik; jazzen og poesien.

Madsole – saxofon
John Tchicai – saxofon * (i venstre højtaler)
Jakob Buchanan – trompet, flügelhorn og percussion
Johannes Hejl – bas
Anders Holm – treommer og percussion
Peter Laugesen - ord

Jakob Buchanans myspace kan man høre et par af numrene fra cd'en.

*Consul Pepsi & the Sweet Thunder Parade featuring John Tchicai og Peter Laugesen afslutter Verbale Pupiller søndag aften


***


Andmeldelse fra musiktidsskriftet Geiger af Jakob Bækgaard

Consul Pepsi & the Sweet Thunder Parade featuring John Tchicai og Peter Laugesen Consul Pepsi & the Sweet Thunder Parade
(cd, Buchanan Records/Pladekisten, 2007) Blog ImageSom et egetræ står han plantet på coveret til udgivelsen Consul Pepsi & the Sweet Thunder Parade. Rynket, vild og vilter med sit lange, grå hår og de fredfyldt lukkede øjne. Digteren Peter Laugesen er den danske jazzpoesis grand old man, så er hvad er mere naturligt end at få Laugesen til at deltage i et projekt, der skal forene jazzens puls med poesiens ord, som det sker på Consul Pepsi & the Sweet Thunder Parade? Kostellationen består udover Laugesen af den danske saxofonlegende John Tchicai og de unge løver Madsole (saxofon), Jakob Buchanan (trompet, flügelhorn, percussion), Johannes Hejl (bas) og Anders Holm (trommer og percussion).

Ideen med at kombinere jazz og poesi er ingenlunde ny. Sen 50'ernes amerikanske beattradition, som i høj grad er den poesitradition Laugesen forholder sig til, gjorde det til en vane at kombinere ord og lyd. Jack Kerouacs indspilninger med Zoot Sims og Al Cohn og Kenneths Patchens poesiensemble er eksempler, men der findes utallige andre: Lawrence Ferlinghetti, Gregory Corso etc. Her i Danmark er Laugesen nok den bedste ambassadør for poesien som det talte (jazz)ord. Hans digte snor sig som rækker af ukrudt med vilde blomster. Hvor mange digtere omhyggeligt iscenesætter deres oplæsninger (Søren Ulrik Thomsen f.eks.), så har Laugesen et anderledes frit flydende gadesprog, der blander højt og lavt: Tolstoj og tøjklemmer.

Jazzen passer godt til Laugesen, fordi den er uhøjtidelig, rytmisk og improviserende og på Consul Pepsi & the Sweet Thunder Parade arbejder Laugesen sammen med nogle af de bedste cats. Især trompetisten Jakob Buchanan og John Tchicai (berømt for sin medvirken på John Coltranes mesterværk Ascension) blæser liv i ordene.

Consul Pepsi er godt nok bygget op omkring Laugesens tekster, men det er også et band. Et band, der formår at lave en rytmisk stuvning af ord og lyd. Det vil være synd at citere Laugesens digte, der hér netop skal HØRES i sammenspil med musikken. Hvert ord er som en musikalsk linie, der fører nye linier med sig: En slags jazzet rap, hvor opretholden af flowet er afgørende. Titlerne, der er karakteristiske for Laugesen, siger dog noget om stemningen: "hundedigt #1", "et halvfjerdsindstyvende forår" (bl.a. en hyldest til Charlie Parker, Jack Kerouac og Allen Ginsberg), og "Vi er øjeblikkets fyrster" for at nævne nogle få.

Laugesen griber fat i sproget og tvister det: "Gud fader bevares i det høje / farven har forladt mit øje / lydens aske i mit øre / er for ingenting at høre" ("Indtil alting er fortalt"), og musikerne twister deres instrumenter for at få musikken til at passe til ordene. Og omvendt. Det er ordleg, musiktagfat, skæg og pjat, men det er også dyb alvor. Kort sagt: Sådan her lyder det, når engle bøvser jazz.





  • Comments(0)//blog.verbalepupiller.dk/#post30