Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Ejner på Brandts

de små forlags opslagstavlePosted by Mathias Kokholm 22 Sep, 2007 15:19
Blog ImageClaus Ejner deltager på udstillingen COMIX på Kunsthallen Brandts i Odense (fra den 22. september til den 6. januar). Udstillingen handler om tegneseriens indflydelse på billedkunsten. Ejner udstiller et større værk - en firkantet plakatsøjle, der består af 16 tegninger, der belyser en bestemt tematik gennem tiderne: fortiden, summer of love og nutiden (se en af tegningerne herover). Værket har den samlede titel: Dengang livsfornødenhederne blev opfundet, dengang mennesket blev frit og dengang mennesket blev ufrit.

* Claus Ejner deltog i Verbale Pupiller med sit eget forlag dada-invest og med oplæsning ved forfatteren og hjerneforskeren Mikkel Wallentin, som han i starten af september udgav to bøger sammen med i serien ELEFANTSÆBE (skal tisse). Ejners illustrationer blev visualiseret bag forfatteren under oplæsningen.

  • Comments(0)//blog.verbalepupiller.dk/#post57