Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

& så af sted til Bergen

omtalerPosted by Mathias Kokholm 25 Sep, 2007 23:09
Blog ImageI morgen drager re(d)aktionsgruppen bag Verbale Pupiller så småt af sted mod den norske festival for ny poesi - Audiatur, som starter på torsdag. Det bliver storsluppent og lærerigt at se hvorledes man gør tingene her. Programmet ser flot og ambitiøst ud, hvilket også er tilfældet med kataloget på bare 832 sider (til næste år må det være i to bind), som udgives i forbindelse med festivalen. I det hele taget virker dette arrangement, som et projekt hvor redaktørerne bag konstant forsøger at overgå sig selv fra år til år. Det er prisværdigt og jeg glæder mig i stor stil. Det er afgjort et arrangement man ikke må gå glip af. Tag til Bergen må opfordringen lyde her fra. Vi vil skrive fra og om begivenhederne med en længere reportage, men hos Martin Johs Møller vil der blogges løbende, så følg med her.





  • Comments(0)//blog.verbalepupiller.dk/#post62