Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

While you where - After Hand Gallery & Bookstore

de små forlags opslagstavlePosted by Mathias Kokholm 02 Oct, 2007 14:15
Forlaget After Hand og den tilhørende boghandel i Nansensgade (Kbh) havde en gylden tid i 90'erne med skiftende udstillinger, oplæsninger, udgivelser og grafiske tryk. De seneste år har der dog været en anelse tyst i de gode gemakker, men nu ser det ud til at der igen så småt er ved at være gang i den. På lørdag åbnes der med fernisering med kunstneren Joakim Drescher. Det er digteren, fotografen og musikeren Claus Handberg Christensen der i dag driver den legendariske bogbutik, som fremover desuden vil fungere som fotoarkiv og galleri, samt stå for oplæsningsarrangementer.

KOK

*

pressemeddelelse fra After Hand d. 02.10.07

While you where
- En udstilling af Joachim Drescher i After Hand Gallery & Bookstore.

Blog ImageAfter Hand har hermed fornøjelsen af at præsentere en udstilling med Joakim Dreschers.

Velkommen til fernisering lørdag d. 6 oktober kl. 15.00 i det nyrenoveret udstillingssted og boghandel. Dukketeater og oplæsning af kunstnerens tekster præsenteres på dagen.

Arbejdet rækker over forskellige medier og inkluderer cut-outs, serigrafi, tegning, maleri, tekster, dukketeater og skulpturer af fundne ting.

Joakim Drescher er født i Danmark 1986, og har siden boet i USA, Indonesien, New Zealand og Kina.

After Hand Gallery & Bookstore
Nansensgade 43, mf.
1366 København K
29 86 66 04


* her og her kan der kastes et blik på Joakim Dreschers tegninger.

  • Comments(0)//blog.verbalepupiller.dk/#post63