Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Fidel Astro

præsentation af koncerterPosted by Mads Mygind 20 Aug, 2007 15:41
Blog Image
Prinz Valium alias Eddie Confetti alias Fidel Astro alias Professor Panic. Sært barn har mange navne, og dette barn lader nærmest til at have en skizofren selvopfattelse. Kunstnerisk set i hvert fald, og det er der sjældent noget i vejen med. Fidel Astros mangeartede og diverterende, musikalske indflydelser er da også at finde på vidt forskellige steder i musikhistorien og i genrerne ikke mindst. Navne som Bob Dylan, Björk, Beans og Destinys Child vidner om en kunstnerisk praksis, der er åben for al slags påvirkning, en praksis, der konstant prøver nye ting og aldrig rigtig falder til ro i én lyd.

Senest har samarbejdet med LSD-poppigerne JaConfetti fyldt meget og et remix af hittet ”Hold Nu Kay” kan høres på myspace.com/prinzen.

Efter i 2005 at være blevet uddannet fra Musikkonservatoriet flyttede Fidel Astro, som han i forbindelse med Verbale Pupiller har valgt at kalde sig, til London for kort tid efter at flytte tilbage til København, hvorfra han nu spiller, producerer og remixer. Et soloalbum er i vente, men indtil da må man nøjes med at nyde gæsteoptrædener rundt omkring på nettet, og selvfølgelig den største af dem alle: Fredag til Verbale Pupiller.

Læs og hør mere til Fidel Astro og hans mange aliasser på:

www.myspace.com/prinzen
www.myspace.com/professoren
www.myspace.com/fidelastro

* Fidel Astro spiller til Verbale Pupiller fredag d. 14. september

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.