Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Hurricane - om forlaget og dets stifter Vibe Bredahl

præsentation af forlagPosted by Mathias Kokholm 01 Sep, 2007 23:51
Forlaget Hurricane Publishing drives af billedkunstneren Vibe Bredahl (f. 1974), som stiftede forlaget tilbage i 2000. Bredahl dementerede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi samme år. I hendes skabende praksis arbejder hun hovedsageligt med fotografi, tegning og artist books. Rejsen er både konkret og i bredere forstand, et gennemgående tema, som det gør sig gældende i kunstnerens første bogudgivelse hjemvendt rejsende (2002), som består af farvefotos fra alverdens steder.

Blog ImageTintin med Terry under armen er en af de faste mærkværdige følgesvende gennem hjemvendt rejsende, som med vidt forskellige indstillinger, opstillinger og tableauer kredser om rejsen, bevægelse og stilstand, liv og død.

Et andet karakteristika som Bredahls værker har høstet megen ros for, er deres spindelvævsfine lethed og styrke i et til tider naivt og barnligt univers, der dog ikke viger tilbage for at undersøge tunge fænomener, som tab og død, hvilket medfører en uncanny bevægelse gennem værkerne.

Blog ImageVibe Bredahl: Sorgen er som en sky, når den bliver for tung begynder det at regne, 2005. 100 x 150 cm. Pantone tusch. Fra udstillingen (hos Martin Asbæk Projects, 2005) og udgivelsen (på Hurricane, 2005) Pun Birds (ordspilsfugle), som var en undersøgelse af forholdet mellem ord og billede, gennem ordsprog, vendinger og klichéer.

Bredahls foretrukne medie er bogen – artist books. Det er primært forløbet og den større fortælling der udspringer fra den ene side, samt relationerne og trådene, der syntes at interessere kunstneren.

Vibe Bredahls praksis går over i forlaget Hurricane, som udgiver artist books i forskellige former og med forskellige kunstnere og digtere. Heriblandt billedkunstner Julie Nord, billedkunstner/forfatter Seimi Nørgaard og forfatter Gitte Broeng. Det er primært anderledes og eksklusive udgivelser, der tegner forlagets profil, som da også rummer design og børnebøger. Et af forlagets erklærede mål er at skabe tættere kontakt mellem forlægger og kunstner, samt give rum og mulighed for den enkelte kunstners indflydelse i udgivelsesprocessen. Hurricane er sat i bevægelse og der er god grund til at følge med i forlagets videre udvikling. Der er her tale om en interessant form for alternativ publicering på tværs af ord og billede. Et væsentligt projekt med et varmt og innovativt glimt i orkanens øje.

* Hurricane Publishing deltager ved Verbale Pupiller

** Digteren Gitte Broeng læser op

*** Digter/billed- og performancekunstner Seimi Nørgaard bidrager til bogobjektet.
Seimi Nørregaard (f. 1975) debuterede i 2005 med digtsamlingen Jeg forventer en masse. Siden 1998 har Nørregaard arbejdet som manuskriptforfatter og med performance. I sine egne produktioner står hun både bag scenografi, koreografi og performance. I 2005 var hun performer og tekstforfatter på forestillingen Blow Job i Turbinehallerne på Det Kongelige Teater. Seimi Nørregaard har optrådt ved adskillige spoken word arrangementer og har vundet 2. plads ved Nordisk mesterskab i Poetry Slam. (tekst fra Hurricanes hjemmeside)


  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.