Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Gitte Broeng

præsentation af forfatterePosted by Mathias Kokholm 02 Sep, 2007 00:03
Blog Image
Gitte Broeng (f. 1973) debuterede i Hvedekorn 4/2003 med fire interiør-digte. Hun har også bidraget til særnummeret Eposien Hvedekorn 4/2004 med teksten ”… jeg tænker på mig selv som et værelse”. Derudover har hun bl.a. skabt en digtinstallation i Berlin i samarbejde med billedkunstneren Hanne Lise Thomsen.
Broeng er cand.mag. i litteratur- og kunsthistorie fra Aarhus Universitet (2001).
(tekst fra Hurricanes hjemmeside)

Gitte Broeng debuterede i bogform med det lille ”konceptuelle” bogværk Interiør på Hurricane i efteråret 2006. Digtsamlings interiør er beboeligt og velindrettet med metafysiske afsøgende billedrum. Små miljøer og små tableauer gør bogen hjemligt verdensvendt ud i et intimt univers.

Blog Image
Interiør (titlen afslører) er en lækker arkitekttegnet lille størrelse, hvor udstyret er i orden. Forsiden prydes af en plantegning, åbne og lukkede rum, flader til farvelægning, og en utvetydig gul, rød og blå skrift som en hilsen til Mondrian, som man da også støder på inden i bogen. Bogens indre materiale er ligeledes struktureret som rum/afsnit startende med det blå, gule, hvide, sorte og slutter med det røde rum.

Man træder ind i det blå rum, hvor digtene er maleriske der tangerer ekfrasen. De blå rum udvider sig til himmel og hav til swimmingpool og udspring på dybt vand, med den røde farve som kontrast og kropslighed, en kroppens velvære i det blå.

Hvor man i det blå rum svømmede ud i velvære og malerisk skønhed, skaber det gule en skærende kontrast. Det gule rum er det funktionalistiske, minimalistiske, hvor alt er reduceret til funktionen som uløseligt hænger sammen med formen. Det er det hvide og rene, som åbne og funktionelle, der grænser op til ensomhed og kedsomhed. Med størst nerve og overbevisning udfoldet i digtet ”Mit frankfurterkøkken” hvor ”Alting er på sin rette plads/ Margarete”. En direkte henvisning til den østrigske arkitekt Margarete Schütte-Lihotky, som i 1926 indrettede et køkken til et socialt boligbyggeri i Frankfurt, hvor alt var udmålt, således at man kunne arbejde rationelt uden at spilde tid. Afsnittet fortsætter med en række rumbeskrivelser, som knyttes op til mere eksistentielle størrelser, om centrering og afgrænsning samt bevægelse i menneskelige rum.

De hvide rumafsnit er af oplevende og overvejende karakter bl.a. med bogen og skriftens rum, barnets rum, et eksistentielt rum der grænser op til det filosofiske.


... Man kan blive her
i lang tid. Uden at tænke på klokken.
Lyden af nogen, som gik. Og
Man kan ikke blive
her i lang tid. Uden at tænke
på det.

Den sorte suite vender tilbage til den funktionalistiske arkitektur og eksplicit til Mondrian, som slår ind i rummets bevidsthed. Det er det ydre formalistiske umenneskelige og ubeboelige, ren form, transparens og åbenhed, som dog er i stand til at lukke naturen ind.

Det hele lukker og slukker med den røde bog, som rummer to digte, hvor subjekt, krop og bevidsthed er frigjort af de stramme strukturer . Her ”er tiden fuld af røgringe” og i rummet danser og hopper man uden besvær i strikket vest og nægter at lade sig begrænse af arkitektur og interiør.

...
vi er vrede, ja, på ting
og sager, der holder os nede,
tunge puder, gardiner,
herremanden er vi vrede på, spisebordet,
tiden, der lige er gået
...


Interiørs billedskabende karakter, sprogligt, tematisk og formmæssigt, har den interessante effekt på læsningen, at man afspores til fordel for billeddannelse på nethinden. En ganske særlig effekt, som Broeng forfiner og i fin dialog med det formmæssigt konceptuelle. Men nok er digtsamlingen konceptuel og stramt struktureret med de forskelligt farvede rum, men det gør ikke bogens dynamik mindre. Dels indtager subjektet flere forskellige positioner og indstillinger og dels er de enkelte afsnit ikke stramt struktureret, men indeholder selv samme variation i udtalelsen og ligeså de enkelte digtes karakter, som varierer i nogen grad inden for de enkelte rum. Bevægeligheden kommer til at stå i skarp kontrast til de eksplicitte kunstneriske og arkitektoniske referencer til funktionalisme og minimalismens rene linjer og former, som dog får lov at stå isoleret fremstillet, fascinerende og fremmedgjorte, men i Broengs komposition og bevægelighed, udsættes for kritik.

* Gitte Broeng læser op ved Verbale Pupiller og deltager desuden i litlives kritikerdebat d. 14. sep.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.