Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Tomas Thøfner

præsentation af forfatterePosted by Mads Mygind 11 Aug, 2007 17:17
Blog Image Billede af Tomas Thøfner fra konferencen Program/Kunst/Maksine, Århus 2006.

Tomas Thøfner har udover Hypoteser for to stemmer fem digtsamlinger på samvittigheden. Fra debuten med Klartonen synger (Borgen, 1995) til Altings A (Borgen, 2002) har Thøfner markeret sig som en ener i dansk lyrik. Særligt Altings A vakte meget opmærksomhed, da teksterne er genereret ud fra et sindrigt computersystem.

Der ligger ofte en sprogvidenskabelig og semiotisk tyngde i Thøfners digte, der i nogen grad deler slægtsskab med Per Aage Brandts lyrik, og det er måske ikke tilfældigt, at netop Thøfner redigerede det udvalg af Per Aage Brandts digte, der i 2004 udkom på Borgens Forlag.

På Tomas Thøfners hjemmeside kan man bl.a. finde omfangsrigt materiale om hans eksperimenter med computeren som aktiv medproducent af ordkunst.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.