Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Morten Søndergaard

præsentation af forfatterePosted by Mads Mygind 11 Aug, 2007 17:45
Blog ImageMorten Søndergaards øjne og øre - tegning af billedkunstner Jonas Georg fra essayet 'Fra navlen til bloggen' af Mathias Kokholm på aarhus.nu.

Morten Søndergaard er digter og har foruden Hypoteser for to stemmer udgivet syv digtsamlinger, en roman og en samling prosadigte med titlen At holde havet tilbage med en kost (Borgen, 2004). Seneste udgivelse er digtsamlingen Et skridt i den rigtige retning (Borgen, 2005), som opnåede at blive indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.

Tilbage i 1992 udgav han, sammen med kollegaen Niels Lyngsø, pladen Random Rooms (Olufsens Records), og siden da har interessen for lydkunst varet ved, både som lytter og udøver. Cd’en Kompas blev i 2000 udgivet på Borgens Forlag og er et samarbejde med den elektroniske musiker Tommy Gee. Afsnittet ”Kompas” fra digtsamlingen Bier dør sovende er her læst op i samklang med den udflydende lydarkitektur og blev desuden visualiseret som hypertekst på afsnitp. Til september udkommer pladen Hjertets abe sparker sig fri (Geiger Records), endnu et samarbejde og en sammensmeltning mellem lyd og lyrik. Denne gang i konstellationen Morten Søndergaard og Schweppenhäuser/Thomsen, sidstnævnte to electronicamusikere, der skaber både storladne og smukke såvel som voldsomme og aggressive landskaber af lyd. Alt sammen arbejdet sammen med Morten Søndergaards dige, som er skrevet til og sammen med dette projekt. Du kan lytte på dette samarbejde her.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.