Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Hjertets abe sparker sig fri på torsdag

de små forlags opslagstavlePosted by Mathias Kokholm 25 Sep, 2007 22:51
Blog ImageGeiger Records, Litteraturen på Scenen og bandet har fornøjelsen af at indbyde til releasefest for Hjertets abe sparker sig fri. Arrangementet finder sted på Musikcaféen, Mejlgade 53, i Århus fra kl. 20.30. Her vil være lejlighed til at lytte på albummet, ligesom man naturligvis også vil få mulighed for at opleve, hvordan gruppens univers folder sig ud live. Aftenen igennem vil såvel bandmedlemmer som folk fra Geiger Records i øvrigt bag DJ-pulten sørger for den rette musikalske stemning, og en forfriskning byder vi da også på.

Flere års arbejde er gået forud for albummet Hjertets abe sparker sig fri – et møde mellem den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen og digteren Morten Søndergaard – som udkommer 27/9. Konstellationen har man allerede kunnet opleve live på bl.a. festivaler som SPOT, Roskilde, Copenhagen Jazz Festival og Lyd+Litteratur, ligesom de medvirkede med lydværket ”Superpositionsprincippet” ; på Geiger Records' antologi audioPoesi – en antologi fra 2006. Det er også Geiger Records, der i samarbejde med Litteraturen på Scenen og Husets Forlag udsender Hjertets abe sparker sig fri, som dermed samtidig bliver det første regulære album i selskabets Lyd+Litteratur-serie.
Blog ImageAlbummet er et dristigt forsøg på at skubbe de kunstneriske grænser for mødet mellem musik og poesi. Snarere end at spænde musikken for lyrikken eller omvendt forsøger Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard at skabe et nyt, symbiotisk sprog, hvor stemmens rytme og ordenes klang indgår som fuldt integrerede elementer i det søgende elektroniske lydunivers, der kan bevæge sig fra store katedrallignende klange til hårde støjflader og komplekse rytmiske strukturer.

Naturligvis kan man til releasefesten også købe albummet med sig hjem til en favorabel pris, ligesom der er mulighed for at få fingrene i en af de smukke kunstplakater, Litteraturen på Scenen har fået fremstillet som visuel ledsager til pladen. Du kan med andre ord både få Hjertets abe i højtalerne og på væggen.

Der er fri entré til arrangementet!

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.