Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

Pist Prota undskylder for 25 år - Jesper Fabricius udstiller i Spanien 19c

de små forlags opslagstavlePosted by Mathias Kokholm 31 Oct, 2007 11:51
Det legendariske kunsttidsskrift Pist Prota har siden 1981 udgivet 58 numre af "varierende kvalitet" og ikke mindst varierende bog/hæfte/objekt -form. Det vil jo så sige at Pist Prota sidste år kunne fejre 25 års jubilæum. Hvilket de glemte. En omstændelighed som har medført at redaktionen har følt sig nødsaget til at gøre regnskabet op for de mange års aktiviteter. Pist Prota nr. 58 er således et undskyldnings nummer, hvor hele rækken minutiøst gennemgås, der undskyldes for deciderede fejl og mangler ved skriftet og redaktionens overmod. Ja man får nærmest fornemmelsen af at redaktionen er blevet katolske. Undskyldningen kommer i en meget gennemført og smuk grå mappe, som indeholder et stort hæfte med de noterede undskyldninger. Derudover indeholder mappen en række løse tilføjelser til de enkelte numre, eksempelvis et nyt omslag til nr. 41, da det første sandsynligvis ganske enkelt ikke faldt i redaktionens smag.

Undskyldningen er godtaget og lad det endelig ske igen.

I selvsamme lidt beklagende tone udstiller Jesper Fabricius (redaktør på Pist Prota) fra på lørdag i Spanien 19c med installationen "Udefineret begær". Der loves ikke for meget, da kunstneren måske har taget ved lære af mange års overmodige udstillinger "med vekslende held" og en række "mere eller mindre kunstneriske" filmproduktioner.

Med alle forbehold in mente må man nødvendigvis besøge Jespers udstilling i Spanien 19c.


*

Vi undskylder - Pist Prota nr. 58
Blog ImageBeklager den letslørede billedgengivelse fra Pist Prota nr. 58.

Pist Protta har haft rund fødselsdag!
Pist Protta udkom første gang så langt tilbage som i 1981, så sidste år, i 2006, passerede vi den runde dag.
Lettere forsinket fejrer vi nu, at Pist Protta har været på banen i mere end et kvart århundrede, og efterhånden er et af Danmarks ældste, aktive kunsttidsskrifter.
Det fine jubilæum indgyder til selvransagelse og bekendelse. Det er regnskabets time, hvor vi nidkært foretager statusopgørelse og revision af det kunstneriske oevre, vi gennemgår minutiøst hele det historiske materiale for fejl og uoverensstemmelser, uhensigtsmæssige dispositioner, overmodige handlinger og uretfærdige betragtninger. Alt bliver rettet, udskiftet og bogført påny. Vi siger undskyld og beklager. Vi er ikke bange for at fortryde noget, hellere fortryde for meget end for lidt! Det er sjovt at skrifte! Der er intet at gå i døden for!
Herværende jubilæumsnummer er derfor en slags rettelses- og supplementssnummer til alt det foregående. Vi har oplistet alle de mindre fejl og mangler, som vi fortryder og beklager. Vi har rettet de mere graverende fejl og mangler ved at udføre rettelses- og suppelementsark, der kan indsættes eller udskiftets i de gamle numre, hvor fejlen befinder sig. En udstrakt service til de trofaste abonnenter og samlere, der måtte ligge inde med den samlede udgivelse fra nr. 1 og frem, men som i det daglige går og ærgrer sig over de mange grumme skønhedspletter, der forhindrer oevret i at fremstå rent og perfekt.

Vi siger Hurra og Undskyld!

Redaktionen af Pist Protta

*

Udefineret begær - i Spanien 19c
Blog Image
Lørdag d. 3. nov. Kl. 15.00 - 17.00 åbner i Spanien 19C en udstilling med titlen "Udefineret begær " af billedkunstneren Jesper Fabricius. Jesper Fabricius udstillede i Århus sidste gang for 2 år siden I Galleri Image´s Demorum med installationen "Tak Århus", en model af et syntetisk fremtidsbillede af byen Århus. Denne nye installation tager sig ud som en denne gang noget større model af et noget mere dystopisk fremtidslandskab. Jesper Fabricius har gennem mange år deltaget i forskellige udstillinger i ind- og udland med vekslende held. Han har været redaktør og udgiver af Kunsttidsskriftet Pist Protta siden 1981. 60 numre af varierende kvalitet er udkommet. Jesper Fabricius har også lavet en række mere eller mindre kunstneriske film, senest sammen med Tal R filmen "Sex", som blev vist på DR2 dette forår.
Vi håber denne nye udstilling vil blive en af hans bedste.

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Mart T 02 Mar, 2012 09:54

Ja, det er for meget med de tilslørede billeder i PP!