Verbale Pupiller v. 2.0.09

Verbale Pupiller v. 2.0.09

- Biennale for ny poesi & publikationsmesse for småforlag

Verbale Pupiller 2009 arrangeres af Litteraturen på Scenen & forlaget (asterisk).

Verbale Pupiller blev afholdt første gang i efteråret 2007. Anden omgang afholdes d. 22-25. oktober 2009 i Århus Kunstbygning og indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling. I år præsenteres således omkring 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag fra hele Norden. Arrangementet byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert mm. Endvidere udgives en 360 siders katalogbog.

Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter.

For yderligere information kontakt festivalinspektør Mathias Kokholm.: kokholmmathias@gmail.com / (+45) 22 95 54 25 eller arrangement og programansvarlig Mads Mygind.: madslmygind@gmail.com & Christoffer Ugilt Jensen.: christofferugilt@gmail.com.

MERCI, KAMERAD - en udstilling af Jonas Raam

de små forlags opslagstavlePosted by Mathias Kokholm 29 Dec, 2007 16:38

AFTER HAND GALLERY & BOOKSTORE præsenterer

MERCI, KAMERAD - en udstilling af Jonas Raam.

Jonas Raams arbejde er en subjektiv historieskrivning i billeder. Han tager udgangspunkt i den irrationelle og modsætningsfulde billedstrøm i vores samtid.
Fra kilder som internettet, aviser, bøger samt egne fotografier, genererer han billedmateriale som berører emner som socialitet og kultur, magt, politik, psykologi og symbolik. Ved at udvælge billeder fra disse forskellige medier og tage dem ud af deres kontekst, for derefter at sætte dem ind i en anden sammenhæng, konstruerer han et nyt indhold. Udvælgelsen følger ikke nogen fast form eller tematisk kategorisering. Materialet præsenteres i visuelle strukturer uden at relatere direkte til én bestemt historie eller sekvens. Hensigten er at fortælle en så kompleks historie som muligt både på det ydre og indre plan, for derigennem at opnå et detaljerigt netværk af forskellige associationsmuligheder hos betragteren.

Jonas Raam bor og arbejder i Berlin og Stockholm.

MERCI, KAMERAD. 2007, Fotografier, computerprints, fotokopier og
udklip monteret bag glas, 80 cm x 725 cm.

Udstillingen åbnede fre. d. 14.12.07 og varer til og med tirs. d. 08.01.08.

After Hand Gallery & Bookstore

Nansensgade 43, Kld.

1366 København K

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.